Kontakt os på telefon : +4545861545
Honorarer og tilskud til kiropraktor
Kiropraktisk klinik Hørsholm Midtpunkt har overenskomst med den offentlige sygesikring, hvilket betyder, at du som patient får tilskud til alle konsultationer. Det betyder også at honoreringen for kiropraktorernes ydelser er aftalt i overenskomsten med Sygesikringen.
Takster og priser reguleres hvert år 1. april og 1. oktober efter reguleringsprocenter fra Danske Regioner.
Der er offentligt tilskud til kiropraktorbehandling. Det kræver ikke henvisning fra en læge og trækkes automatisk fra din regning i klinikken.
Der er faste priser, men hvad du skal betale, afhænger af den behandling du har brug for.
Første gang du er til kiropraktor med et problem, er prisen højere end i de opfølgende konsultationer, og der er særlige tillæg for fx røntgen, træning og konsultationer uden for normal arbejdstid. Personer med diskusprolaps og spinalstenose kan få særligt højt tilskud.
Opfølgende konsultationer
-
En afgrænset konsultation koster ca. 217 kr.
-
En almindelig konsultation koster ca. 349 kr.
-
En udvidet konsultation koster ca. 483 kr.
Førstegangskonsultationer
-
Har du været til kiropraktor i klinikken inden for de sidste 12 måneder koster første gang ca. 404 kr.
-
Er det mellem et og tre år siden koster det ca. 535 kr.
-
Har du ikke været der før, eller er det mere end tre år siden, koster en førstegangskonsultation ca. 668 kr.
Pakkeforløb
-
Konsultationer i pakkeforløb til diskusprolaps og spinalstenose koster mellem 238-318 kr.
Andre ydelser
-
Røntgenundersøgelse koster ca. 470 kr.
-
Fortolkning af rekvirerede røntgenbilleder koster ca. 237 kr.
-
Supplerende røntgenundersøgelse koster ca. 237 kr.
-
Introduktion til superviseret træning koster ca. 432 kr.
-
Udeblivelse fra en førstegangskonsultation koster ca. 364 kr.
-
Udeblivelse fra en opfølgende konsultation koster ca. 243 kr.
Nøjagtige priser:
Takster og priser reguleres hvert år 1. april og 1. oktober efter reguleringsprocenter fra Danske Regioner.
Det offentlige tilskud til kiropraktik er i gennemsnit på 18-20% af det behandlingen koster.
Tilskuddet administreres af regionerne, men dets størrelse er fastsat af Sundhedsministeren ifølge Sundhedsloven.
De fem regioner har ansvaret for at administrere de offentlige tilskud, og regionen udbetaler tilskuddet direkte til kiropraktoren. Priser til kiropraktisk behandling er fastsat i Landsoverenskomst om kiropraktik, som er indgået mellem Dansk Kiropraktor Forening og Regionernes Lønnings og Takstnævn.
Andre tilskud
Er du medlem af Sygeforsikringen 'Danmark', kan du få tilskud til behandlingen, alt efter hvilken gruppe du er medlem af.
Har du en sundhedsforsikring gennem fx dit arbejde eller som del af en fritids- eller ulykkesforsikring, du selv har tegnet, kan du mange gange få dækket udgifterne til kiropraktorbehandling.
Hvis du har en arbejdsskadesag kørende, kan du muligvis få dækket dine udgifter til kiropraktor. Kontakt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Hvis du på ingen måde har penge til at betale din del af udgiften til kiropraktorbehandling, kan du søge din kommune om hjælp til sygebehandling i særlige tilfælde efter lov om aktiv socialpolitik. Det er en forudsætning, at behandlingen bliver vurderet som helt nødvendig for dig. Kommunen laver desuden en såkaldt trangsvurdering, hvor de medtager dine mest nødvendige udgifter og dine indtægter. Derefter vurderer kommunen, om du kan betale selv. Du kan således godt komme ud for, at du har nogle udgifter, som kommunen ikke finder nødvendige og derfor ikke tager med i trangsvurderingen. Spørg i din kommune.
Opdateret maj 2024
Honorarer til zoneterapi og massage
Vores massør/zoneterapeut er godkendt - registreret alternativ behandler (RAB).
Ydelser
-
25 min. massage og/eller zoneterapi 385 kr.
-
50 min. massage og/eller zoneterapi 660 kr.
Der vil pr. 1 maj 2025 ske en mindre prisstigning på massage/zoneterapi med kr. 10,- pr. behandling.
Andre tilskud
Er du medlem af Sygeforsikringen 'Danmark', kan du få tilskud til zoneterapi, alt efter hvilken gruppe du er medlem af.
Har du en sundhedsforsikring gennem fx dit arbejde eller som del af en fritids- eller ulykkesforsikring, du selv har tegnet, kan du mange gange få dækket udgifterne helt eller delvist til både zoneterapi og massage.
Kontakt din sundhedsforsikring for yderligere informationer og bevilling.
Opdateret maj 2024